onsdag den 10. august 2011

Jeg er flyttet!

Jeg har nu gjort alvor af mine planer og flyttet denne blog over på mit eget domæne:

http://golfstart.dk

Her vil du kunne se nye og gamle indlæg, idet jeg er i færd med at flytte flere af de ældre indlæg over, hvis de stadig kan have interesse for en nybegynder ud i golfsporten.

Jeg håber vi ses på mit nye site.

Og husk: Klik på de bannere og andre muligheder du har for at give mig støtte i arbejdet med at lave et flot site for alle nybegyndere ud i golfen.

Denne blog forbliver åben - indtil google vil det anderledes!

torsdag den 16. juni 2011

Sådan! - eller en oplevelse jeg aldrig glemmer

Det fede ved golf er de udfordringer, man hele tiden får under spillet.
Egentligt er det jo ret simpelt: En lille kugle skal spilles fra teestedet til hullet på færrest slag ved hjælp af golfjern og køller. Alligevel, er der et hav af oplevelser, man får, mens man prøver at udføre dette simple spil.
F.eks. da vi tre danske mænd var i Tyskland - Timmendorferstrand nord for Lübeck - medio maj. Tre dage med masser af golf, god mad og absolut ingen tørst.
Episoden, som jeg nok aldrig glemmer, kom på anden dagen. En forrygende runde hvor alt lykkedes - lige indtil 18 hul. Langt par 4 hul dogleg venstre, hvor jeg kom relativt dårligt fra tee. Indspil til green lige foran klubhuset på 3. slaget. Jeg var kommet på afveje og lå i højre side, under nogle store træer og med et kæmpe træ mellem mig og greenen. Lige bag greenen masser af glasfacade på klubhuset.
Alligevel tog jeg chancen og brugte mit Cleveland SP jern med den hensigt at skyde op gennem det lille vindue, der var mellem de grene jeg stod under og det kæmpe træ, der adskilte mig og pinden i hullet.
Et 100 % sving og bolden steg over træet og faldt ned på greenen, ca. 30 meter bag træet - to meter fra hullet. Det slag glemmer jeg aldrig.
Men se billederne, som jeg tog næste dag. Og se om du ville have forsøgt dig med det samme slag. Husk at de kan ses i fuld (iPhone) format hvis du klikker på dem.
Jeg glemte lige at nævne, at jeg gik runden med 39 stableford point - de to sidste scoret på 18 hul.

18 hul set fra siden af klubhuset. Jeg lå bag træerne til venstre i billedet.

Udsigten fra flaget. Jeg skulle over træet lige til højre for flaget.
Set fra blodens placering med bunkers, greenen og klubhus i baggrunden.

Verdenssituationen drøftes på hotellet med udsigt til 1. hul på  golfbanen Seeschloesschen.

Kast jer ud i det

Tit tænker jeg på, at det ville være godt med lidt kommentarer til mine skriverier. Og de kommer da også. Men ikke det helt store, for nu at sige det på godt jysk.
Jeg er imidlertid ikke bange for at kaste mig ud i en god diskussion. Som nu forleden - og det er ikke første gang - på golf.dk. Her har en diskussion om afstandsmålere bølget siden 7. juni. Mange ser disse "hjælpemidler" som noget, det onde har sendt. Mens jeg synes, man skal bruge alt det udstyr, man finder, kan hjælp en til at få et bedre spil og en bedre golfoplevelse.
Her er mit indlæg, læs selv videre her:

Brug hovedet sammen med afstandsmåleren

Kend længden du kan slå med dine jern. Brug en afstandsmåler, hvis du er i tvivl om længden til flaget. Men gør det - som alt andet på en golfbane - med omtanke.
Du behøver ikke vente til det er din tur med at tage din måling. Ofte er der plads til at du kan nærme dig din bold, mens andre udfører deres del af spillet.
Du venter vel heller ikke med at læse en green til det er din tur?
Brug hovedet og afstandsmåleren. Det fremmer spilhastigheden.

tirsdag den 17. maj 2011

Endnu et hop op

Jeg er også i år med i stort set alle de golf begivenheder, som jeg har tid til. Jeg deltager gerne i demodage, udstillinger og åben hus arrangementer. Der er altid lidt at blive klogere på, lidt at lære og lidt socialt samvær. Men sjovest er det naturligvis at komme ud og spille selv.
Derfor er jeg med i så mange turneringer som muligt. Det koster somme tider på handicappet, hvis man har en off dag. Som nu søndag den 8. maj, hvor jeg var med i en klubturnering på Langesø Golf Club. 0,1 op i handicap efter en runde i 29. Her giver formanden de sidste oplysninger inden det går løs.
Men det er på banen, man rigtigt får testet sine tallenter. Du skulle også melde dig til din klubs turneringer eller nogen af de mange åbne arrangementer klubberne også arrangerer. Det er sjovt at komme ud på fremmede baner og hyggeligt at gå en runde med nye mennesker.  

søndag den 8. maj 2011

Søby Værft Cup 2011

Ærø Golf Klub - og vejret - viste sig fra deres aller bedste sider, da vi i fredags mødtes i Søby på Ærø for at afvikle den årlige dyst "Søby Værft Cup". Turneringen er åben for alle med tilknytning til det maritime miljø. Så jeg benyttede mig af, at jeg har lavet reklame film for den maritime branche - bl.a. Mærsk i mit firma Creative Consulting - og tilmeldte mig turneringen.
Det var første gang, jeg spillede banen. Og hvilken fantastisk oplevelse.
Jeg fik en meget let runde (sådan forholdsvis)  for der blæste kun en let brise den dag. Men det er så flot at spille de mange udfordrende huller. Og det er da endnu bedre, når man så går sammen med to skønne lokale golfere Henrik og Michael. Den første skipper og den anden tilknyttet søfartsskolen på øen.
Jeg vil opfordre alle, som har mulighed for det, mindst een gang i deres golfkarriere til at spille denne specielle bane. Der er intet, som overgår det her i Danmark, hvis man er vild med natur og ikke går efter snob og pomp.
Du skulle også prøve turneringen eller bare en eller et par runder på Ærøs perle af en golfbane.
Husk at trykke på billederne for at se dem i fuld størrelse!
Skipper Henrik Baunsøe klar med putteren.

 
Scoren noteres ind vi går i gang med hul 9.
Efter 18 skønne huller venter de flotte præmier fra sponsorerne.

torsdag den 5. maj 2011

På sådan en solskinsdag

Nyborg råder over et af landets ældste golfanlæg. Men med et klubhus opført og færdiggjort i fjor er Sct. Knuds Golfklub igen blevet meget attraktiv. Der er virkelig kræset for medlemmer og feegæster.
Banen er relativt god. Greens er ikke helt oppe endnu - samme historie som mange andre steder: Sneskimmel.
En anden ting som er meget generende - men det må jo være noget, man kan lære at leve med - er støjen fra motorvejen, som ligger tungt over mange af hullerne (hul 9, 10 og 11). Ikke siden jeg spillede Faldo-sløjfen på Emirates Golf i Dubai i november i fjor, har støjen været så generende for oplevelsen af en bane.
Til gengæld er der også huller på Sct. Knuds Golfklub, som ligger meget fredeligt og helt vidunderligt ned til Storebælt. På fotoet spiller min golfmakker Jan på hul 14, hvor man har en sø og Storebælt i baggrunden. Meget flot.
Det er ellers hul 16 på banen, som har været kåret som Danmarks flotteste hul. Men jeg kan godt lide dette dogleg venstre par 4 hul.
(husk og trykke på fotoet for at se det i fuld størrelse - optagt med iPhone)

Så skal vi se mere video

Det behøves jo ikke altid handle om "det rigtige sving" eller de "rigtige køller" her på siden. Det er også tilladt at grine igennem ind i mellem.
Derfor har jeg igen fundet nogle golfbloopers frem.
Men hænger du på til de sidste scener kan du lære en hel masse om timing og ballance.

tirsdag den 5. april 2011

Så kom vi i gang med spillet i 2011

Medlemmerne af Langesø Golf Club fik i søndags gang i den første turnering. Det var en Texas Scramble, hvor vi spiller sammen i hold på fire. Det er forfærdeligt hyggeligt at starte på den måde. Vi snakker om taktikken, om slagene og kommer med opmuntringer til alt og alle på holdet.
Vort hold klarede en fornem 3. plads og scorede 11 fadøl til vores klubhus - hver. Flot, flot. Sponsoren var Bjælkehusets restauratør.
De to fotos er fra hul 2 og hul 19. Prøv om du kan gætte hvad der er hul 19.

lørdag den 2. april 2011

Lavagolf

Jeg var så heldig i september i fjor, at være i Island med to grupper af koller. Dels en gruppe lærere fra hele Danmark og dels en gruppe fynske journalister. Der var lige to dages fri mellem de to grupper, så der blev tid til lidt golf. Banevalget blev Keilir, ganske tæt på reykiavik. For at se billederne ordentligt, så klik på dem.
Her er udsigten fra klubhuset ud mod bagnien.
Og her ser vi op mod klubhuset ude fra bagnien. Det er ikke fairway til venstre man skal rammen med den ret forude.
PÅ dette hul dansede min bold to gange over green inden den fandt hvile 4 m fra flaget...


Det viste sig, at være en helt fantastisk bane, som jeg varmt kan anbefale. Fornien foregår i et miljø af lava og det er en meget speciel oplevelse, at se sin bold danse (springe voldsomt op) fra lavaens helt uberegnelige overflade. Men man kan være lige så heldig som mig, og så er det rigtigt morsomt at se på et par tre hul, hvor bolden to gange springer over grenen og til sidst lander fire meter fra hullet. Birdie chance, som blev omsat til par.
Bagnien består af en helt åben - og jeg mener HELT åben - linksbane med få bunkers men mange både naturlige og snævre forløb tæt ved havet.
En helt unic oplevelse, som jeg varmt kan anbefale.
Og her er udsigten fra gul 5. tee - altså fornien. Nok til at få de fleste til at gyse.




Se dette er hvad jeg kalder en åben links bane. De små huller er møg irriterende kan jeg love for. Men prøv det, hvis du er i Island.

lørdag den 19. marts 2011

Golfregler kan være svære at forstå

Golfregler kan være meget svære at forstå. I hvert fald, hvis de skal forstås, mens man læser dem op i det jurasprog, regelbøgerne indeholder.
Den amerikanske golfsammenslutning - der sammen med skotterne - laver og vedligeholder golfreglerne, har lavet 26 små 3D animationer, hvor de mest anvendte regler gennemgåes. På den måde kan også visuelt indstillede mennesker - som mig - forstå dem.
Det er i øvrigt Vallø Golf, som har lavet den fine samling klar til nettet.

onsdag den 16. marts 2011

Golf-ordbog

På en anden golfside har jeg set en fremragende golf-ordbog, som kan være til hjælp for mange spillere. For hvad er det nu lige det betyder.
Siden er forsynet med en opslagsfunktion, hvilket gør den meget anvendelig.
Se siden her.

Ret dem op

Hvis du skulle afgive et løfte om at forbedre din etikette på en golfbane, kunne det så ikke godt blive ved at rette dine nedslagsmærker op i de kommende sæsoner?
Alt for tit ser man mærker, som ikke er rettet op. Det er rigtig dårlig stil, er det. Det vi i golf kalder dårlig etikette!
Men det gælder naturligvis ikke dig som læser dette her. Du retter nedslagsmærkerne op. Men gør du det rigtigt?
Jeg vil lige tilføje et råd fra en greenkeeper på en af de store udenlandske baner:
- Du skal dreje pitchforken mens du skubber turfen ind mod centrum for nedslagsmærker. På den måde virker din operation som en luftning af græssets rødder.
Løfter du derimod græsset - som nogen gør fejlagtigt - for at fylde hullet op "nedefra" knækker rødderne, og der kommer først en plet og så falder hullet sammen igen, når græsset er gået ud.

mandag den 14. marts 2011

Regelret

I min golfklub, sker der også noget i de lange vintermåneder. Mange af klubberne i klubben mødes, til en fed omgang social samvær.
Men der er også rigtig mange mere "seriøse" tilbud. Ikke mindst rettet mod nybegyndere - og dem har vi fået rigtig mange af i det års tid, jeg har været med i Langesø Golf Club. Disse arrangementer kan f.eks. være centreret omkring golfens mange regler.
Som relativ nybegynder - det er nu starten på min 6. sæson - har jeg haft rigtig meget ud af disse events. Men alligevel er det et helt andet arrangement jeg vil så lidt på tromme for. Forleden havde vi en aften med spisning og gennemgang af de mentale forhold, der alt for ofte blokerer for den fulde fornøjelse af spillet.
Jeg vil i den forbindelse lige nævne underviseren.
Det er Lisbeth Bender, der er Organisations konsulent. Hun beskæftiger sig med bl.a. ErhvervsCoaching og MentalGolfCoaching og kan anbefales til en aften også i din golfklub. Lisbeth er i færd med at starte en golfsite om Mental træningog golf. Den kan du se på denne adresse: http://thedriveisinyourmind.dk/index.htm
Fik jeg forresten nævnt, at vi nu er omkring 240 medlemmer og de 52 deltog i arrangementet.

søndag den 13. marts 2011

Det behøver ikke være så surt altsammen

Jeg havde en rigtig god 9-hullers runde i dag. Det skal fejres med disse videoer, hvor mottoet må være noget i retningen af: Det kan godt være hylende morsomt at se på golf.

torsdag den 10. marts 2011

Lyt til en god golflærer

Shawn Clement er et meget godt eksempel på en pro, der trænger gennem skærmen. Her er et pragtfuldt eksempel på, hvordan man forklarer hvorfor mange af os ikke har de helt lange slag. Men prøv at følge Shawns råd, så skal I bare se. Jeg er endelig i begyndelsen af min 6. golfsæson ved at fatte lidt af alt det han pointerer i denne video.

torsdag den 3. marts 2011

Og så kom sidste video

Efter nogle underholdende videoer om spilforbedrende initiativer, kommer nu denne video, som naturligvis skal sælge Johns nye site for 19 € om måneden. Man kan jo tage en enkelt måned og downloade hele molevitten. Det tror jeg bliver min plan.
Så vil jeg prøve systemet af, og I kan følge med her på siden.
Jeg hører også gerne fra andre som vover et øje og en stor hund på projektet.
Se den sidste video her.

lørdag den 26. februar 2011

Så er der tre mere

Andy og John fortsætter deres fantastisk gode samtale om de ti ting, vi alle skulle rette op på, hvis vi vil forbedre vores handicap. Dagens video er her.

torsdag den 24. februar 2011

Flere gode råd

Så er der tre gode råd til hvordan du får din score ned klar. Se de første tre råd lidt nede på siden og her er de seneste tre råd.

mandag den 21. februar 2011

Jeg har sagt det før

Jeg har sagt det før: Golf skal man starte mens man er ung. Hvordan skal jeg nogensinde kunne hamle op med denne lille gut/pige om 61 år?

Værd at lytte til

Mange gange så møder man på nettet folk, som lover, at bare man følger deres system, så ryger handicappet ned og alle gutterne/veninderne klapper, hver eneste gang man svinger golfværktøjet. Men så let går det ikke.
Jeg har netop fået en email fra et af disse sites, hvor der virkelig er noget om det de snakker om. Jeg kan ikke vide, om I for et par år siden også læste om en mand, som gik fra aldrig at have spillet en runde i under 100 slag. På et år satte han sig for at nå til 0 i handicap - og det lykkedes.
John Richardsson er manden, som der nu laves en film om og som udgiver bøger og video om emnet. Men lyt engang til denne stump video og så kan du jo se, om du vil opsøge resten. Jeg kan skrive under på at begå alle de tre fejl, som omtales. Hvad med dig?


The First Three Big Mistakes golfers make when trying to improve from John on Vimeo.

lørdag den 19. februar 2011

Stjernes hjemmebane

Mens golfstjernerne for en uges tid siden kæmpede om tonsvis af euro i Dubai kom jeg til at tænke på at sceneriet så meget bekendt ud. Måske fordi jeg var på selv samme bane allerede i begyndelsen af december i fjor.
Omega Dubai Desert Classic blev spillet 10.-13. februar i Dubai med Alvaro Quiros på førstepladsen - og Anders Hansen lige efter på en 2. plads.
Hvis du vil se banen lidt efter i sømmene kan du gå til denne webside. Nederst til højre finder du en baneoversigt.
Fotoet (det er min bold nærmest flaget) er mit eget og taget fra runden som blev gået med to kvinder fra Uzspekistan (tror jeg nok det staves). Den ene ses i baggrunden efter at have afsluttet et indspil meget tæt på søen. De havde overtaget deres ægtemænds tee-tider. Det er fra runden på den såkaldte Faldo-sløjfe - som jeg synes er utrolig god, men ligger meget tæt på den store hovedfærdselsåre i Dubai med 7 spor i hver retning og ofte op til fire sidespor til at sluse trafik ind og ud. Det giver en allerhelvedes støj!
Jeg boer i et af husene i baggrunden når jeg besøger Dubai, hvor min søn arbejder.

fredag den 18. februar 2011

Sidste chance

Husk at det i næste weekend (25.-27. feb.) er sidste chance i år for at se alle - eller næsten alle - golfnyhederne på samme sted på "Dansk Golfshow". Det er i Messecenter Herning det foregår, som en del af Ferie for alle.

tirsdag den 15. februar 2011

Er det ikke bare nydeligt?

Forleden fandt jeg dette golfklip på YouTube. Det viser Steve Stricker’s sving i super slowmotion. Eksperter hævder at det er dette sving vi vil stræbe efter at opnå de næste mange år. Det tror jeg ærlig talt ikke på. Du og jeg er ikke topatleter. Vi har alle slags problemer med helbredet osv. Jeg vil i en anden lille artikel fortælle om et sving som jeg har fulgt et stykke tid. Mere om det senere. Men smukt det er det nu at se på!

onsdag den 26. januar 2011

Skønne Visby

Jeg var en tur på den svenske ø Gotland i juli. Her fik jeg knipset et par foto med min iPhone af den helt vidunderlige bane nord for Visby på Gotlands vestkyst.
Det er nok en af de smukkeste beliggenheder jeg har spillet. Kun tre-fire huller var inde i landet, mens resten havde en kant mod Østersøen. Hvis du nogensinde kommer til Gotland kan jeg meget varmt anbefale en runde på den meget velholdte bane.
Jeg blev sat i en firebold med tre hyggelige svenske familiefædre så det blev en rask tur som vi fik afslutett lige inden et tordenvejr kom rullende.
Klik på billledet for at se det i fuld størrelse.

tirsdag den 25. januar 2011

Dubai dilemma

Somme tider kan der opstå store og svære dilemmaer under en golftur. Hvor langt, hvorhen osv.
Men i Dubai er der en anden slags dilemmaer. Se selv har.
Klik her.

onsdag den 19. januar 2011

Min fødselsdag fejret

Aller først en stor tak til alle de venlige venner, som har sendt mig fødselsdagshilsener på facebook. Det er skønt at I er derude.
Og så til dagens indlæg. Jeg gav mig selv en stor fødselsdagsgave i dag. Nu tænker flere af jer: Nå, har han nu igen købt nyt udstyr. Meennn, nej. Det har han (undtagelsesvis) ikke.
Gaven var i rene naturalier: Jeg kunne gå årets første runde på min hjembane.
Når jeg skruer denne lille "begivenhed" sådan op er det fordi det sker som en gave til mig selv. Ni huller trods en meget smertende hæl, som Kirsten har diagnosticeret som "det er da helt klart en hælespore". Vi får se, hvad doktorinden siger i morgen.
Men holde mig væk fra golfbanen når der endelig er åbnet efter halvanden måned med sne på banen. Det skal den hæl ikke.
Så har du også lyst til at spil golf på en vidunderlig bane, så læg vejen forbi Langesø Golf Club.

Fotoet er taget lige efter runden, hvor et par unge spillere - som i øvrigt var så flinke at lukke igennem ude på banen - netop har færdigspillet runden. Næste spiller står klar langt ude på banen - vil du se ham skal du nok huske at klikke på billedet for at få det op i fuld størrelse.

søndag den 16. januar 2011

Sim Golf er hyggeligt

Der er vel ingen som lige for tiden styrter rundt på de danske golfbaner. Nej vel? Så et rigtigt godt alternativ til det er SimGolf. Denne form for golf er mulig flere steder i landet, men vi har nu også fået et stort og dejligt SimGolf center i Odense.
I en stor og højloftet hal har nogle gode mennesker gjort det jeg har efterlyst siden jeg startede på golf for fem år siden: Lavet et indendørs golfanlæg under meget realistiske betingelser.
Du bruger dit eget udstyr eller lejer dig frem. I hvert fald skal du slå med rigtige golfkøller. Du kan varme op med at bruge en drivingrange, så svinget er klar til at gå ud på de mange bolfbaner der bydes på i de seks store full-size golfsimulatorer.
Du kan i Odense også spille på en "mikrogolfbane". Ganske lærerrigt og sværere end du tror.
I anlægget er også et lille opholdsområde, hvor du kan nyde spillernes anstrengelser mens du tvinger dig gennem en kop kaffe eller lidt mad og drikke.
Jeg har nu spillet et par gange og finder det både virkelighedstro og enormt hyggeligt, når du f.eks. slipper for at trave ned ad de 18 huller, men alligevel får alle udfordringerne på de mange forskellige baner. Så prøv det.
Fotoet er fra Odense anlægget.
Du kan se mere her

New deal

En af mine golfsteder på nettet er pære dansk. Og savner du et sted at diskutere golf - og somme tider så meget andet - med andre golfinteresserede, så er det måske også noget for dig. Jeg vil i hvert fald gerne bidrage til at stedet bliver brugt. Så jeg synes du også skulle lægge vejen forbi http://www.vildmedgolf.dk/.

søndag den 19. december 2010

Golfstart i Dubai

I slutningen af november - netop i de dage, da Danmark for første gang i 2010 blev klædt i hvidt - tog jeg til Dubai for at følge Race to Dubai på nærmeste hold. Jeg var der også i fjor og fik et fantastisk indtryk af denne turnering. Det indtryk hold 100 pct. i år.
Forholdene på Earth Course og hele Jumeirah Golf Estate var igen enestående gode. Og de mere end 60.000 tilskuere, som i de fire dage turneringen blev afviklet over, fulgte de 60 spillere fra nærmeste hold, havde nogle helt ekstraordinære oplevelser. Bl.a. en finale med omspil og regeldrama, hvor manden alle troede have sejren for enden af sine golf jern, Ian Poulter, blev bortdømt på en totalt latterlig regel.
Rystet og ude af ballance missede han det afgørende put mod den svenske spiller Robert Karlsson, som havde en fantastisk søndag, og sluttede med sejr.
Men det blev tyskeren Martin Keymer, som løb med pengene og pokalen i Race to Dubai. Sikkert og uden større fejl havde han et mål for turneringen: Ikke at slippe hans nærmeste konkurrent til titlen Graeme McDowell tættere på trofæet og dermed holde sejren.
Jeg har uploadet et par videoer fra begivenheden. Se dem her:



og

fredag den 5. november 2010

Åhh, hvilken herlig morgen

Jeg hører til dem, der slår en del bolde ud på driving range. Det bliver vel til en 500-600 bolde om ugen i snit. Til daglig passer det mig bedst at bruge Eventyrgolf i Odense, som ligger næste på min normale kørevej mellem hjem og arbejde.
Men jeg slår også altid bolde ud fra vores egen driving range i Langesø Golf Club, inden en runde. Og det er da bare en fornøjelse, at stå der og slå bolde ud over søen en tidlig morgen. Boldene på rangen kan flyde, hvis de ikke når hele vejen over søen.
Husk hvis du klikken på fotos i denne blog kommer de op i fuld størrelse.

søndag den 31. oktober 2010

Hvis jeg skal nå det

Et enkelt indlæg bliver der tid til i hele denne måned! Og her er det så:
Jeg har bestilt en del "hjælperedskaber" hjem, som skulle give bedre muligheder for at træne forskellige elementer af golfspillet. Et af dem jeg tog i brug ret hurtigt er en speciel golfkølle.
For at sige det meget kort: Den tillader kun at du slår på samme måde med din golfkølle som de dygtigste golfspillere gør. Og det hjælper. Mere herom senere.
Udformningen af køllen kan du se på dette foto og omtale: http://www.intheholegolf.com/store/tstrk.html
Der er også en video, som kan lokke.....

lørdag den 25. september 2010

Barløseborg

Vi har et internt golfmesterskab på min arbejdsplads, Syddansk Erhvervsskole.
I år var vi spillende på Barløseborg Golfklub ved Assens, efter at mange af os havde sagt farvel til Blommenslyst Golfklub (hvor vi ofte har afviklet mesterskaberne), der har behandlet flere af medlemmerne rigtigt skidt efter vores mening. Jeg selv spiller nu i Langesø.
Men billedet er fra den gode bane mesterskaberne blev afviklet på. Jeg havde en rigtig god dag - bare ikke spillermæssigt.
Banen er meget afvekslende med stor forskel på forni og bagni. Der er en hel del vand i spil på begge banehalvdele. Jeg kan varmt anbefale en runde derude på Vestfyn.

Så tag dig dog sammen

Min golftræner gider snart ikke hilse på mig længere...  Nej så langt er det dog ikke kommet endnu. Men Danny er også en tålmodig mand. Og jeg er en rigtig dårlig elev. For jeg gør sjældent som han siger - tror han. Men jeg forsøger.

Her er en opstilling, som skulle lære mig at slå den rigtige vinkel i svinget. Strække armene igennem også efter boldtræf. Og virker, det gør det.
Det er et plastikrør som er sat i jorden - men det fik godt nok tærsk nogle gange under vejs.
Forresten har jeg lige bestilt nogle træingshjælpemidler fra USA - men mere om det senere.

søndag den 6. juni 2010

Rapport fra en golfrunde

Forleden var jeg en tur rundt på vores egen bane Langesø Golf Club. Den er i 100 pct. spillestand - ikke noget med problemer efter sneskimmel. Så de tre motiver er hentet fra hul 3, som er et par fire hul, hvor denne sø dukker på på 2. slaget. Det andet motiv er fra hul 9 som er et par 5 med dobbelt dogleg højre.  I baggrunden ses hul 1. Er der noget at sige til, at klubben har fået rigtig mange nye medlemmer? Sidste billede taler vist for sig selv.

Vil du se video om et emne f.eks. golf?

Jeg fandt forleden et lille program, som virkelig er interessant, hvis du godt kan lide at se video om et bestemt emne. Det kunne jo være golf!
Ashampoo® ClipFinder HD er totalt gratis og downloader fra mindst 15 websites, som har specialiseret sig i at bringe videoklip på nettet.
Prøv f.eks. at søge på "golf draw" så har du nogle hundrede forslag til, hvordan du skal lave et draw næste gang du er på golfanlægget.
Programmet kan hentes på Ashsampoo, der i øvrigt har en række meget fine programmer. Hent programmet her.

onsdag den 26. maj 2010

Golf58 - det måtte jo ske

Det blev japaneren Ryo Ishikawa, der nåede den fabelagtige score 58 under den japanske tour. Dermed er han den første til at nå så lav en score under en af de større turneringer.
Nå, men det har altså betydning for mig. Jeg bestyrer nemlig golfsitet Golf58.com, som ellers havde det som sit mål, at bringe golfspillere ned på denne lave score. Golf58 promoverer et gratis system til at få systematik i din træning, så du ved hvor det kan sættes ind med størst effekt.
Og nej - sitet tager ikke et nyt navn. Derimod må jeg nok præcisere, at vi andre stadig har en del at lære før vi når den score. Men nu har vi da set, at det kan lade sig gøre.
Du kan besøge sitet her.

onsdag den 12. maj 2010

Kæmpe succes!

Min hjemklub - en ganske lille klub med godt 200 medlemmer - gennemførte i weekenden Danmarks største demodag i samarbejde med Progolf i Odense. Langesø Golf Club var en perfekt ramme om arrangementet som tiltrak mere end 600 mennesker. Klubben fik nye medlemmer og mange fik prøvet de perfekte forhold på banen, som er kommet meget fint gennem vinteren. Ingen skader fra sneen. Se mere her

onsdag den 5. maj 2010

Fed side om regler

Hver skulle have troet det kunne være så spændende at læse om regler? Men det kan gøre levende og interessant, hvis man arbejde intenst og professionelt med området. Og det gør de på Oswald Academy, hvor stifteren Brian Nygaard Oswald har skabt en meget professionel hjemmeside om regler.
Akademiet tilbyder en hel stribe af måder, man kan få mere viden om området.
                     Besøg dem her:
Og husk at tilmelde dig deres facebook-link.

Kæmpe Demodag - samarbejde med ProGolf

Fyns suverent største demodag med alt det nyeste golfudstyr finder sted i denne weekend. Det er nok værd at køre efter, for der masser af konkurrencer, mulighed for instruktion af pro´er, mulighed for at få målt sit sving i en TrackMan radar og ikke mindst mulighed for gratis at opleve og spille min hjembane: Langesø Golf Club. For de lidt mindre øvede er der mulighed for gratis at gå ud på Pay and Play banen ved Langesø Slot.

Odense - 9. maj 2010
Sted:  Langesø Golf Club - Langesøvej 139, 5462 Morud
Tid:  Søndag 9. maj fra kl. 10.00 til kl. 14.00
Mere information:  Pro Golf Scandinavia i Odense - Tlf: 6616 0677.

Link til ProGolf

Link til Langesø Golf Clubs hjemmeside

Link til pdf om arrangementet

Så meget på hjertet og så lidt tid

Så er der atter gået alt for meget god golftid med arbejde og rejser. Heldigvis har flere af dem været golfrejser!!!
Men nu må jeg se at få gang i skriverierne igen.
Som kompensation for mit fraværd er her et godt lille tip om at få mere længde på dine slag: Brug et draw.
Se hvordan det gøres her

torsdag den 4. marts 2010

Nu igen: Nyt sving

Åhh, nej. Nu igen.
Joh, den er god nok. Jeg er igen ved at skifte sving. I fjor skete det to gange. The four Magic Moves blev først afprøvet. Det hjalp ganske godt, specielt omkring at forstå svingets mekaniske detaljer.
Så kom en tid med the Peak Performance Golf Swing, som den noget iltre Don Trahan står for. Det kendetegner sig ved at være specielt godt, hvis man har lidt rygproblemer, idet man på intet tidspunkt har hænderne bag kroppen, når man spænder sig op og afslutter svinget. Det lærte mig en del om at bruge de store muskelgrupper i stedet for alle mulige (og umulige) muskler.
Men nu er jeg tilbage ved det traditionelle sving som langt de fleste proer lærer deres elever. Men jeg kæmper. Det falder slet ikke naturligt for mig. Men jeg tror på det.
Fra Golf 1
Jeg var en tur i Pro Shop Scandinavia og deres radar. Den viste, at jeg på mine bedste slag har hentet omkring 15-30 meter mere. Mit syv jern er nu på 125-135 i flugt. Min 4 hybrid er på 155 meter i flugt.
Men jeg kan mærke at der mangler meget endnu. Så jeg knokler videre under ledelse af min pro Danny Kruse Sørensen. Det er ham i kan høre herse med mit sving på den lille video.
Men kors, hvor jeg glæder mig til at komme på græs og se slaget folde sig ud i virkeligheden.

onsdag den 10. februar 2010

Er du også træt af sne?

http://www.screencast.com/t/YzUwZWQ1NDEHvis du lige som mig er ved at få alvorlige abstinenser, fordi sneen har blokeret for en god runde golf, så er der her et tip om et godt alternativ.
Men du må blive ved computeren.
For nogen tid siden tilmeldte jeg mig til denne side:
Det er altså rigtigt vanedannende, så pas på. Og så kan de måske også få den sideeffekt, at du kommer til at savne et anstændigt golfvejr endnu mere.
Jeg sætter et lille filmklip på, så i kan se hvordan det gik mig. Klik på linket nedenfor!

Advarsel

Jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt har omtalt denne side positivt: Peak Performance.
Nu vil jeg godt advare. Hvis i nemlig forsøger jer med et abonnement vil i opdage at i kan skyde en hvid pil efter denne forsikring:
If you don’t think it’s worth way more than a measly $27.00 a month, you can just press a “cancel” button in your personal student page – and it’s canceled.
Just like that. No hassle and definitely no catch!
Der er ingen knap, hvor man kan sige sit abonnement op. Lige lidt for smart.

fredag den 25. december 2009

Golf og natur

Hul 19
Putting
Klubhus og restaurant
Ud af 1. hul
Boldrende
Allé

Den seneste tids snedække er ikke just det beste udgangspunkt for en runde golf. Men ligesom det kan være en skøn oplevelse at besøge en bane på en vidunderlig dag - eller måske en tidlig morgen - så kan vinteren også have sine uimodståelige øjeblikke.


Et af de øjeblikke havde jeg på den flotte golfbane Langesø Golfklub forleden. Klubben havde inviteret til åbent hus "med forevisning af baneanlæg og mulighed for at slå til en golfbold". Det satte kong vinter en brat stopper for. Men dem, som mødte op, blev mødt af en overdådig vinterdyne trukket ud over hele området.


Jeg tror, billederne fortæller mere end mange ord. Men det korte og lange er, at klubben gerne vil have nye medlemmer. Den har i samarbejde med Langesø gods, som ejer jorden og banerne fundet ud af, at der i det første kvartal af 2010 er mulighed for at blive medlem af klubben uden at skulle betale indskud.

Så nu har jeg fundet min nye klub.

Tryk på billederne, hvis du vil se dem i en større version - som de fortjener.

mandag den 21. december 2009

Slut med stavnsbinding i golf

Golfbaner over hele Danmark kæmper i disse år for at overleve. På Fyn er det ikke meget anderledes. Nye baner er skudt op og ambitionerne har mange steder været tårnhøje. Men den økonomiske krise har gjort mange potentielle golfspillere mere forsigtige med deres privatøkonomi. Og en relativt dyr fritidsinteresse som golf er rykket længere op på budgettet - når der skulle findes besparelser.

Som golfspiller giver situationen også nogen nye muligheder. De store inskud - som bare går op i røg, det øjeblik man forlader en golfklub igen - er medvirkende årsag til de tunge tider. Ingen i et moderne samfund, som vores, kan lide at blive stavnsbundet til en klub. Det hører ingen steder hjemme. Konkurrencen mellem klubberne, om at tilbyde et ordentligt produkt til spillerne sættes ud af kraft, når indskud ikke følger spilleren. Og det er en væsentlig årsag til at mange - især unge - ikke starter med denne fantastiske sport.

Det er en situation, klubberne burde overveje nøje. Er det i dag nok at tilbyde ægte hygge, eller er det bedre at tilbyde ægte kvalitet? Der er iøvrigt ikke meget, som taler imod, at man sagtens kan have ægte kvalitet og samtidig have ægte hygge. Hvorimod det mange steder i klubberne er tydeligt, at ægte hygge bestemt ikke er ensbetydende med ægte kvalitet.

Mange steder skæres der helt ind til benet i golfklubbernes budgetter for at "redde" vores klubber. Og det som skæres bort er kvaliteten. Så er det efter min mening et skråplan, man er ude på. Det er bedre at tilbyde mere kvalitet for færre penge og se om det ikke giver den ønskede og nødvendige vækst.

Den situation har jeg inde på tæt hold. Jeg vil ikke stiltiende være med til at se den sidste rest af kvalitet smuldre i den klub jeg er medlem af. Så jeg er i færd med at finde en ny klub, hvor kvalitet og hygge begge er til stede uden stigende kontingenter og stavnsbinding af medlemmerne.

Og heldigvis findes disse tilbud. Mange steder i Danmark - og flere steder på Fyn - tilbyder specielt de yngre af golfklubberne medlemskaber uden tyngende, stavsbindende indskud. Det er lige i tidsånden. Faktisk mener jeg slet ikke, det er indskuddet, som skræmmer. Men, det er det, at pengene bliver i golfklubben uanset graden af hygge og den kvalitet der tilbydes.

Der er forsøget på økonomisk "stavnsbinding", der er den helt store hindring for at mennesker igen overvejer at starte på en skøn sport som golf.

fredag den 20. november 2009

En stor oplevelse



I disse dage er jeg i Dubai. Jeg er bl.a. gæst - sammen med i hvert fald 20.000 flere - i sidste vers af Race to Dubai. I år afvikles finalen under navnet Dubai World Championship. 7,5 million dollars på spil til vinderen. Og det har fået de kvalificerede spillere til Ørkenstaten.

For mig er det den første større golfevent, som jeg har deltaget i. Det gav mange fine oplevelser på på banen, men bestemt også udenfor. Det er et fantastisk show, at være en del af. I Dubai har de gjort meget for at få så mange ud til banerne som tilskuere - og det skal jeg love for, er lykkedes her på 2. dagen.

Der er gjort mere end nogensinde for at få familierne ud på golfområdet der ligger ca. 15 kilometer fra kysten. Familierne er der bejlet voldsomt til under eventen, for efter denne turnering kommer der også en hverdag med et kæmpe behov for medlemmer til de ialt fire baner og salg af flere hundrede store villaer i området.
Se fotoerne: Det ene er Kjeldsen og Hansen på 3. huls green, mens det andet er fra det store show-område, hvor selv de mindste fik chancen for at være stjerner for en dag.

Jeg fulgte de to gange Søren - Kjeldsen og Hansen - rundt de første 9 huller, for så bagefter at se nogen af de andre spillere.
To kæmpe vabler senere og mæt af flot og spændende golf sender jeg lige denne lille beretning fra den helt nye Earth bane - den første af i en hel serie opkaldt efter elementerne og designet af Greg Normann.

mandag den 12. oktober 2009

Golf58 - få styr på tingene

Golf58 er opkaldt efter den laveste golfrunde, man kender til. Det er også navnet på et fortræffeligt registreringssystem, som kan hjælpe med til at forbedre dit spil.
Hvis du er blot det mindste seriøs med hensyn til, hvordan du træner, vil du kunne få gavn af Golf58 tilbuddet. Du kan selv undersøge systemet på denne webside http://golf58.com
Din indsats består i at bruge nogle specielle scorekort, hvor du registrer en hel del mere om dit spil end på et ordinært scorekort. Til gengæld kan du indlæse dine data fra kortet i din computer og så få forslag til forbedringer i form af øvelser.
Elitehold i 8-10 klubber bruger også systemet, idet trænerne kan få et samlet overblik på spillernes aktuelle form og hvor, der skal sættes ind med træning.
Systemet er gratis at bruge.

Ned i handicap trods storm


Efter nogen tids stilstand - og ligefrem forøgelse - af mit handicap, kom gennembruddet i sidste weekend. En runde i 40 bragte mit handicap ned på 18,5. Pist væk var to slag på vores hjembane, Blommenslyst.

I dag gik jeg så en runde i 31 efter tre hjerneblødninger på banen - i træk. Ganske godt, synes jeg. Og alt det, fordi jeg har fået et meget stabilt udslag med mit nye sving.

Men nu skal der arbejdes med andre dele af spillet. Specielt indspil og putning. Men sandelig også det livsvigtige 2. slag, som for mit vedkommende ofte foregår med en 4. hybrid.

Billedet stammer fra den søndag, hvor jeg gik ned i handicap. Alene det at jeg havde tid til at fotografere fortæller om det overskud jeg gik med, selv om det blæste helt vildt.

søndag den 4. oktober 2009

Jeg fandt et nyt sving

På Internettet kan man finde mange ting. Og man kan finde rigtig mange golf-relaterede links. Ligesom der er mange som vil "hjælpe" dig med at få et bedre spil, sving eller hvad de nu lover.
En af disse fyre er Don Trahan. Hans vidunder kur, som med garanti vil give dig et længere udslag og mere lige boldbane, (sådan siger de altid) kan du finde her http://www.peakperformancegolfswing.com/

Jeg forsøgte mig en 14 dages tid med dette 3/4 dels sving. Og med ganske gode resultater. Men så tog fanden ved mig, og jeg kombinerede det, jeg havde lært tidligere med det jeg fik her og vupti: Flemmings supersving er en realitet.

Fra Don har jeg taget en mere oprejst svingkurve, smalle stance, knæ låses ved at vride dem fra hinanden i stancen, og et lidt mere behersket tilbagesving. Og fra det gamle sving "4 magic moves" (se tidligere artikler) har jeg taget knækket i højre håndled, men nu med et flydende forløb fra tilbagesvinget til selve svinget.

Men jeg øver mig stadig på at få den perfekte kurve indefra og ud. Men det hjælper, og jeg ser forbedringer i længde på mellem 1 og 2 jern.

Det er faktisk det vanskeligste ved det hele, når jeg flytter svinget med ud på banen. Men mere om det en anden gang.

mandag den 14. september 2009

The Four Magic Moves

Mig optaget med et Casio highspeedcamara. Mere om kameraet en anden gang.
Tryk på billedet og se videoen.
Posted by Picasa

søndag den 13. september 2009

Nyt sving - nu igen!

I fjor besluttede jeg, at der skulle ske noget med mit golfsving. Det blev til et forsøg med The four Magic Moves. Ganske succesfyldt, men meget frustrerende for mig selv. Ikke mindst fordi "svinget" indeholdt nogle bevægelser som andre havde svært ved at se på.... Og det har givet anledning til rigtig mange kommentarer under runderne på golfbanerne.
Svinget - som jeg praktiserer det - viser jeg i en lille video senere.
Men som sagt også succesfyldt. Jeg slår mere lige og længere. Og det er vel alle golfspilleres ønske? Samtidig er mit handicap gået ned.
Men nu prøver jeg igen. Jagten er gået ind efter et andet sving, som jeg så vil tilbringe utallige timer med på driving range, dette efterår og vinter. Jeg vil gerne finde et, som ikke kræver så meget rotation.
Næste års mål skal være at komme ned på 17-18 stykker i handicap.

Ude - men tilfreds

Jeg har dristet mig til at spille med i dette års torsdagsherre hulspilsturnering. Og det er sådan set gået meget godt. Også selv om jeg forleden blev slået ud noget så eftertrykkeligt. Jeg tabte til min hjemsklubs bedste spiller for tiden, Tony Jensen (handicap pt. -1).
Tony gik i en runde som svarer til seks (6) under banens par - det svarer til 66. Men som han sagde: Hvis jeg havde følt mig truet havde jeg også et højere gear.
Og det skulle komme fra en mand som bl.a. under vejs lavede en eagle på et par fem hul.
Nå, men sjovt var det nu at se hans spil. Mit spil var ikke eksisterende på de første mange huller - al for stor respekt. Men efterhånden fik jeg styr på nerverne og vandt da to huller under vejs, mens jeg spillede seks lige. På 16. hul var det imidlertid slut.
Og hvordan kan det så lade sig gøre at jeg spillede lige op med klubbens elitespiller? Ganske enkelt: Jeg havde 24 point forud da vi spillede med fuld stableford.
Men jeg blev altså slået ud lige inden finalerne, så jeg er godt tilfreds med de seks sejre jeg havde under vejs.
Næste år er jeg med igen.


mandag den 31. august 2009

Hygge

Under klubmesterskaberne gik jeg på 2. dagen og hyggede mig med min nye putter. Den siger som en PING, men er en nyvundet White Hot XG F7 2 Ball. Jeg fik den i Næstved sidste fredag og historien er denne:
Her i min 4. sæson som golfer, lykkedes det for 2. gang at komme med til DM for Erhvervsskoler. I år var det på Sydsjællands Golfklub lidt udenfor Næstved.
SDE - Syddansk Erhvervsskole - som jeg arbejder for, havde kun to deltagere med i år: Søren Kurgan Jacobsen og mig. Og det plejer i bedste fald at føre til et par klappræmier. Men ikke i år.
Søren kom nærmest flaget på hul 16. Han indkasserede et dusin Nike-bolde.
3 meter 99,5 centimeter fra flaget på et par 3 hul 165 meter langt. Ganske godt. Men som Søren sagde bagefter: Flaget stod jo i forkant, så det var lidt kortere på dagen....
Min bold behøvede vi ikke at måle op.
Vi spillede iøvrigt best-ball turnering sammen. Og som I kan se på billedet gik vi heller ikke tomhændede fra den del af golfturneringen. Søren og jeg blev placeret som nummer to - i samme pointtal som vinderne - John og Morten, som var mere eller mindre på hjemmebane. Vi havde bare færrest point på bagnien. 24 ud og 19 hjem. Jeg lavede bl.a. 3 birdies - ikke mindst fordi min gamle White Hot XG 2-Ball Blade gav tre fantastiske putteoplevelser på mellem 12 og 17 meter.


På fotoet ser vi de glade vindere (fra højre: Søren, mig, John og Morten) af første og anden pladserne. Og vi ser den fantastiske bane - omkring hul 18 - som jeg varmt kan anbefale.


Klubmesterskaberne

Nå det var så den sommer!
Eller hvad? Næppe.
Netop nu er vi midt i golfernes højsæson: Klubmesterskaberne skal afvikles.
I år havde jeg - ramt af et øjebliks vanvid - tilmeldt mig mesterskaberne i Blommenslyst. Og i denne weekend blev jeg så lammetævet af alle lavhandicapperne.
jeg havde nok glemt at nærlæse det med småt i præmisserne for klubmesterskaberne. "Afvikles som slagspil". Altså uden handicap kompensering...
Så jeg var for første gang nogensinde ude i slagspil med "gutterne" fra torsdagsholdene, fredags bisserne, tirsdags banditter for ikke at glemme Klub 1836 og De Pinke Panthere fra Onsdags Damerne.
Lad mig sige det sådan: Jeg skal skrives op med 0,4 fra mine hårdt tilkæmpede 20 stabelefordpoint. Runderne var på henholdsvis 106 og 108. Jammerligt.
Men det var sørme hyggeligt. Undtagen een ting: Jeg måtte op med Damebajere om lørdagen. Og jeg havde ikke engang tid til at drikke een selv.
For der var gået verdensmesterskaber i det hele, så en runde der normalt skal varede under fire timer varede næsten fem. For som Knud sagde: Det er jo Klubmesterskaber. Så skal alt gå efter reglerne. Og det gjorde det så.
De som klarede Cuttet fortsætter i den kommende weekend.
Greenkeeperen gør klar til klubmesterskaberne i Blommenslyst Golfklub.


søndag den 21. juni 2009

Spar penge - køb brugt

Når du starter med at spille golf behøver udstyret ikke at være "state of the art" - altså sidste nye skrig.
Du finder ret hurtigt ud af, at der i golf skiftes køller mindst een gang om året. I hvert fald hvis man skal tro de store køllefirmaer. Men sådan er min pengepung ikke skruet sammen.
Jeg startede med et brugt kvalitets køllesæt fra Titleist. Købt af en arbejdskammerat. I anden sæson jeg spillede skiftede jeg til at rigtigt godt Clevelandsæt, der yder mig masser af støtte i mit begynderspil. På den måde kom jeg i gang til fornuftige penge. (Jeg gik ned i dag - til 20,1)
En anden mulighed at at købe et golfsæt på tilbud - man kan få ganske fornuftige golfsæt til 900-1500 kroner incl bag!
Men det ,jeg arbejdede en del i, var brugt udstyr. Jeg købte - og solgte en masse køller og jern på Internettet. Gul og gratis eller Den Blå avis. Det spiller ingen rolle.
På den måde fik jeg en fornemmelse af udstyret og hvad der passede til mig - uden at det ruinerede mig.
Men endnu bedre er det at gå på de Internetsider, som har specialiseret sig i golfudstyr. Husk generelt, at du skal købe indenfor EU ellers risikerer du ekstra told og andre afgifter oven i prisen, du allerede har betalt.
Min kollega på nettet fooore.dk har samlet nogle forslag - se her
Jeg har brugt Golfbidder og GolfOnLine - endda nogen gange. Og som nævnt tilbudsaviserne.
God jagt på dine næste køller og jern!

fredag den 19. juni 2009

Links til golfverdenen

Når man som jeg bestyrer et lille golfsite som golfstart.blogspot.com, har man valget mellem at arbejde fuldtid på sitet eller tænke sig om. Jeg forestrækker det sidste.
Og efter nogen overvejelse finder man ud af at samarbejde med andre er den bedste vej frem.
Så jeg vil anbefale et site, som jeg indtil for nylig aldrig havde hørt om. http://fooore.dk/
Det er en skøn samling af links til den øvrige golfverden. Hele 2399 links - og der er garanteret også nogen du aldrig har hørt om! Prøv det.

torsdag den 18. juni 2009

Se US Open på nettet

Den flotte webside som den europæiske tour har oprettet indeholder også links og andre ting til U.S. Open.
Men du kan også bare se den fantastiske webside med utrolige flotte videoer ved at trykke her.
Desværre er vejret nær New York jo ikke alt for godt, og netop nu er turneringen udsat til fredag morgen lokal tid på grund af hæftig regn i området.

fredag den 12. juni 2009

Masser af golfvideo på Internettet

Der er på det seneste kommet et par rigtige gode golfsites til på nettet. Og de har begge masser af golfvideoer. Også en masse man kan lære af, hvis man som jeg er ret visuelt indstillet i sin læringsstil.
Af de nye sites er en dansk. Det er golfnews.dk. Den indeholder en masse gode links til andre steder, hvor man kan få gode råd om golf.
Adressen til de nye sites er:
http://www.golfnews.dk/

Den anden side er European Tour, som langt om længe har fået en ordentlig golfkanal på webben med:
http://www.europeantour.com/

tirsdag den 2. juni 2009

Forberedelse gør (ingen) mester

Jeg har før været inde på, at torsdagsherrene tager på en årlig udflugt. Igen i år gik turen til det sønderjyske område. Første dag på den pragtfulde bane Benniksgaard Golfklub og næste dag til den udfordrende Aabenrå Golfklub. Vi kalder turen for "Budweg Cup" - det sikre ligesom det seriøse islæt og den prestige, der følger med at vinde.

82 herre overnattede i Hotel des Nordens - som har en Fleegaard-butik i den ene gavl - hvilket var stærkt medvirkende til at gøre Aabenrå-banen ekstra udfordrende på dag to!


Men en sådan tur kræver naturligvis forberedelse. Og en skøn forårsdag havde jeg og min faste golfmakker Jan Pettersson taget en fridag og drog til Åbenrå for at afprøve forholdene. På fotoet har vi gennemlevet de 18 huller, hvor Jan - der har golf vandskræk - kom nogenlunde helskindet gennem banen. Undtagen naturligvis hul 10, hvor greenen befinder sig på en ø-lignende halvø.

Jeg tror nok, vi begge scorede i omkring 52 stablepoint
- tilsammen.

Og hvordan gik det så på selve Budweg Cuppen? - ikke meget bedre. Men det var en god tur, hyggeligt og udfordrende samt med et forrygende flot vejr.

Forår med torsdagsherrerne

Jeg er desværre arbejdsramt - alt for ofte. Mit fuldtidsjob på Syddansk Erhvervsskole tager næsten alt for meget god golftid. Til gengæld er jeg glad for jobbet.


Så hvorfor så ikke "nøjes" med at glæde sig, når man kan slippe af sted en sjælden torsdag, som nu denne 29. april i år.
En tur ned af vores hul 6 i det nye baneforløb er en fantastisk oplevelse. Smukkere fåes det næppe midt inde i Danmark.
Men velvidende, at den årlige udflugt med de selv samme herre var nært forestående, gjorde det ekstra interessant at gå de 18 huller.
På det sidste billede af disse to kan i iagttage Jørn Wennerstrøm, der nyder dette forår endnu mere. Han er gået på efterløn og får (citat) "Nu endelig tid til at spille sig ned". Han har et utroligt smukt sving og handicappet er kommet godt og grundigt ned i de forløbne par måneder. Tillykke med det!
Det manglede også bare, for han banker mig gang på gang.


Men på dette hul fik jeg par og Jørn fik reddet sig ud fra træerne i fin stil. Hans skud landede lige over greenen, og han var på i 3 samt i hul i fem på dette flotte par fire hul på Blommenslyst Golfklub.

Lidt Pay Off

Tak fordi du stadig hæger på. Der har været gang i så meget andet end golfen på det seneste, så det er blevet til lige lidt nok her på Golfstart. Men nu kommer der lidt.
Min tur til Spanien må på en eller anden måde have bragt mig i bedre form. For ret hurtigt gik jeg ned fra 23,7 til 20,6 i handicap. Hurra for det.
Men endnu bedre var det, at jeg vandt vor lokale åbningsturnering med hele 39 stableford-point. Det var vores B-række.
Så det var en nedgang, der blev opnået under pres. Og måske er det det, som skal til. Det håber jeg, for jeg er tilmeldt et utal af små turneringer i den kommende tid. Faktisk har jeg regnet med at bruge det meste af min sommerferie på golf.
Mit mål i år er et spillehandicap på 20.

mandag den 13. april 2009

Golf i Spanien

Vores golfklub er kendt for sin sociale sider. Mange venskaber opstår på tværs af alder, køn eller beskæftigelse. Blommenslyst Golfklub har en del turneringer at byde på, hvor det at være med tæller mest. Og så har den også en vis rejseaktivitet. Formelt og uformelt.

Jeg var for første gang med på en af disse ture til udlandet. Målet var den rigtig gode golfregion i Spanien - Sotogrande. Vi var 26 deltagere på turen. Banen - Almenara Golf Resort - var på 27 huller, som kunne spilles på tre måder.

Turen var tænkt som et forsøg med en golfreportage fra marken. Men det faldt lidt til jorden. Lidt for dårlige Internetforbindelser og adgang til pcere, gjorde den del umulig. I stedet følger jeg op her.

Og lad det være sagt straks. Banerne var fine, men svære. Meget kuperede - det kender vi fra hjembanen og de skrånede næsten alle ned på en afgrund eller vand. Jeg mistede omkring 20 bolde (jeg vil ikke indrømme flere...).

For mig var det noget nyt at deltage i en sådan tur. Seks runder i 20-25 grader C er i sig selv voldsomt her primo april. Men det er en fantastisk måde at starte sæsonen på.

Nu er jeg rustet til den nye sæson - og jeg gik allerede lidt ned i handicap i dag.

Så alle i golfere, som lige er startet, eller som ønsker lidt socialt samværd: Tag på en lignende tur.

Se indtryk fra turen her (tryk på de enkelte ord):

Fotoserie (Jeg arbejder på en bedre version, men teknikken driller!)

Video: Golfen, Gibraltar, SanRoque.

torsdag den 9. april 2009

lørdag den 21. marts 2009

Golf aflyst


Efter MoJo kurset i Århus, brugte jeg weekenden til fagligt arbejde. Det foregik i herlige rammer på Samsø. Desværre i øsende regn - meget af tiden. Men kan det da ikke være lige meget med regn, når man er til møder det meste af tiden? Nej, ikke når man har set frem til 18 huller på Samsø Golfklubs seaside golf.
Men godt nok er jeg bidt af en gal golfer, men start i regn og rusk - selv om golfreservationen har været på plads via golfbox i ugevis - det gør jeg sku kun når jeg deltager i turneringer.
Det blev så kun til lidt bolde slået ud fra deres driving range, der heldigvis var overdækket.
Men Samsø - Jeg kommer tilbage.
Imens må i nøjes med et foto af kollegerne fra de fynske medier, som også deltog i kredsseminaret forud for vores delegertmøde i Journalistforbundet i Nyborg her i april. Jeg har på ægte journalistisk vis dækket dem til, så de ikke genkendes når i møder dem på gader og veje. Men jeg orker ikke at fjerne baggrunden, som er det udmærkede Rockhotel Brundby Hotel. Nok et besøg værd, når man som jeg sov i The Kings værelse.
Nyborg? Er der ikke noget med en herlig seaside golfbane. Måske skulle man tage sit gear med....

onsdag den 4. marts 2009

Igang med at løbe

Golf er også motion. Men det er en god ide, hvis du supplerer med f.eks. styrketræning og/eller løb. Det giver overskud på banen.
Jeg startede for en tre måneder siden med at løbe. Stille og roligt efter et intervalprogram, hvor man gradvis løber mere og mere. Men for knap to uger siden måtte jeg holde en pause. Venstre knæ nægtede at lystre.
Men i dag kom jeg så i gang igen. En dejlig tur to gange gennem Vennelystparken - 15 minutter og 33 sekunder. Når jeg løb der er det fordi jeg for tiden er på en kursus i mobiljournalistik (MoJo) her i Århus.
Når du har set den lille video, kan du jo bedømme, hvor god min kondition er p.t.


Vis stort kort

lørdag den 21. februar 2009

Stop med at slå ude fra og ind på bolden i dit sving!


Jeg har i den seneste tid brugt et lille trick på drivingrange, når jeg øver mit nye slag:
For at komme af med min tilbøjelighed til at ramme bolden i en bane ude fra og ind (set i forhold til forlængelsen bagud af den linje der er mellem bolden og dit mål med bolden f.eks. 150 m mærket) lægger jeg mit drivercower lige over den opteeede bold. (se fotoet)
På den måde tvinges jeg til at komme indefra (altså tættere på mig selv) og ud på bolden. Det giver meget mere kontrol over boldflugten og en bedre overførsel af kraften fra kølle/jern til bolden, sammenlignet med et slag som kommer udefra og ind på bolden.
Forskellen er så stor, at du overhovedet ikke er i tvivl om, at du har ramt rigtigt. Det er simpelthen som om du ikke rammer bolden men bare forstætter dit sving til slut. Men lyden og boldens flugt er "fantastisk" når boldkontakten er perfekt. Prøv det.