Golfspillere har handicap. Denne blog er for golfere med højt handicap - ofte er det nybegyndere. Her kan du få gode spilleråd, vejledning i køb og brug af golfudstyr, lektioner i spil, råd om golfregler og se de nyeste golfgadgets omtalt. Du er mere end velkommen til selv at bidrage med indlæg, eller linke til siden.
lørdag den 21. marts 2009
Golf aflyst
Efter MoJo kurset i Århus, brugte jeg weekenden til fagligt arbejde. Det foregik i herlige rammer på Samsø. Desværre i øsende regn - meget af tiden. Men kan det da ikke være lige meget med regn, når man er til møder det meste af tiden? Nej, ikke når man har set frem til 18 huller på Samsø Golfklubs seaside golf.
Men godt nok er jeg bidt af en gal golfer, men start i regn og rusk - selv om golfreservationen har været på plads via golfbox i ugevis - det gør jeg sku kun når jeg deltager i turneringer.
Det blev så kun til lidt bolde slået ud fra deres driving range, der heldigvis var overdækket.
Men Samsø - Jeg kommer tilbage.
Imens må i nøjes med et foto af kollegerne fra de fynske medier, som også deltog i kredsseminaret forud for vores delegertmøde i Journalistforbundet i Nyborg her i april. Jeg har på ægte journalistisk vis dækket dem til, så de ikke genkendes når i møder dem på gader og veje. Men jeg orker ikke at fjerne baggrunden, som er det udmærkede Rockhotel Brundby Hotel. Nok et besøg værd, når man som jeg sov i The Kings værelse.
Nyborg? Er der ikke noget med en herlig seaside golfbane. Måske skulle man tage sit gear med....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar