Jeg har dristet mig til at spille med i dette års torsdagsherre hulspilsturnering. Og det er sådan set gået meget godt. Også selv om jeg forleden blev slået ud noget så eftertrykkeligt. Jeg tabte til min hjemsklubs bedste spiller for tiden, Tony Jensen (handicap pt. -1).
Tony gik i en runde som svarer til seks (6) under banens par - det svarer til 66. Men som han sagde: Hvis jeg havde følt mig truet havde jeg også et højere gear.
Og det skulle komme fra en mand som bl.a. under vejs lavede en eagle på et par fem hul.
Nå, men sjovt var det nu at se hans spil. Mit spil var ikke eksisterende på de første mange huller - al for stor respekt. Men efterhånden fik jeg styr på nerverne og vandt da to huller under vejs, mens jeg spillede seks lige. På 16. hul var det imidlertid slut.
Og hvordan kan det så lade sig gøre at jeg spillede lige op med klubbens elitespiller? Ganske enkelt: Jeg havde 24 point forud da vi spillede med fuld stableford.
Men jeg blev altså slået ud lige inden finalerne, så jeg er godt tilfreds med de seks sejre jeg havde under vejs.
Næste år er jeg med igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar