tirsdag den 9. december 2008

Tågesnak

Jeg er ikke meget for at spille golf i de tidlige morgentimer. Og slet ikke om vinteren i Danmark, hvor man risikerer at skulle gå ud i TÅGE. Det skete forleden.
Min golfmakker og jeg besluttede, at det ingen mening gav at gå ud på 18-hulsbanen. Sigtbarheden var i perioder et sted mellem 50-100 meter. Læg dertil at spillet foregår efter vintergreens, og der skal lægges op, og, og, og.
Så det blev Blommenslyst 9-huls bane, hvor man stadig spiller på sommergreens og flagene står ca. der, hvor de plejer.
Alligevel er det en underlig fornemmelse at slå den lille bold af sted efter et hul, man ikke kan se. og så råbe "fore" - bare for en sikkerheds skyld.
En enkelt gang var det ved at gå galt. To spillere dukkede ud af tågen, netop som jeg havde lavet en lidt skæv bold i deres retning. Men det var nu dem som for det meste råbte "fore" - og os som måtte krybe i skjul, mens boldene fløj om ørerne.
Nej, golf i tåge er noget l...
Hvad siger reglerne om golf i usigtbart vejr?

Ingen kommentarer: