fredag den 5. december 2008

Jeg nåede målet

En meget travl sommer og efterår har betydet, at jeg kun lige har fået tid til golf ind i mellem. Men jeg nåede målet med mit handicap alligevel.
Nogle få gange fik jeg taget mig sammen til at træne - ikke bare udslag, men også indspil, korte slag og put. En enkelt træningstime blev det også til med klubbens nye Pro Andrew Martin. Jeg skylder vist for timen endnu.
Andrew hjalp mig komme over en fobi, som var ved at udvikle sig omkring bunkers. To rettelser foretog han i min måde at tackle situationen på. Mit slag skulle have en retning ude fra og ind mod bolden, samt at jeg i min opstilling skulle være lidt mere omhyggelig med at få placeret mig så min hæl var ud for bolden i en 90 graders vinkel på målet, dvs. der hvor jeg ønskede at ramme hen med bolden - det er jo ikke altid flaget!
Og det øvrige var i orden fuldt gennemsving, en åben stance og en afmålt sandmængde med op alt efter, hvor langt jeg ønsker at skyde bolden.
Jeg har så det særlige problem, at jeg skal stirre lige bag bolden for at koncentrere mig 100%.
Men det er stort set lykkedes at komme i hvert fald op på greenen hver eneste gang siden.
Vores bunkers er desværre det eneste rigtigt dårlige, jeg kan sige om Blommenslyst. Sandet er ikke sand - det er grus. Og det pakker helt utåleligt, når det er fugtigt. Og det er helt umuligt i frost. Men mere om det en anden gang.
Og målet, hvad var det? 22. Jeg er nu på 21,8 i handicap.

Ingen kommentarer: