onsdag den 12. marts 2008

Nu forstår jeg


Nu forstår jeg bedre, hvorfor man skulle have mindst 28 i handicap, for at blive lukket ud på "Emirates Golf Clubs" baner i Dubai. Der er nemlig rigtigt langt fra herrernes tee steder og indtil græsset begynder.
Først er der ved de fleste huller nogle helt forfærdelige buske, som kan opsluge ens bold totalt - i sand naturligvis. Ca. 120 meter - hver gang. Det er godt nok langt for en lille ældre mand som jeg.
Men det hjælper jo, når man bliver sat sammen med tre nydelige engelske kvinder -faste medlemmer, der så ud til at tage banen hver formiddag. Deres handicap: Mig. Jeg spurgte høfligt til en af damernes handicap. Hun så opgivende på mig og svarede: Golf.
Nå men en stor oplevelse rigere og en del penge fattigere kan jeg lige nå mindst en af de andre syv-ti baner i Dubais nærområde inden jeg skal tilbage til Blommenslyst. Hvor vi forresten åbner for ni nye huller i april. Så der er mere at glæde sig til. Og så er det med i klubkontingentet. Herligt.
Min score: 34 point. Vi taler ikke om, hvor mange slag jeg havde, eller hvor mange bolde, som forsvandt i søer og buske. Men tag om nyd udsigten fra hul 11. Et par tre, som jeg måtte bruge 4 slag på, men jeg fik mine 2 point. Min største succes var hul 8 - banens 3. sværeste over 389 meter, som jeg gik i par - og det får jeg 4 point for med mit handicap.

Ingen kommentarer: