torsdag den 27. marts 2008

Av for en kølle


Hvorfor skulle det ramme lige præcis mig? Altså de nye regler om udstyr, som ikke overholder de seneste standarder for golfudstyr - specielt for drivere. Se denne redegørelse og problemmatikken som "The R&A, St. Andrews" har offentliggjort.


Nå, men der var intet at gøre. Min fantastiske Cleveland HiBore XL driver 10,5 grader højrehåndet og fra een bestemt leverandør (se forklaringen i ovenstående link) - indkøbt sidste efterår - er erklæret ulovlig, og der må ikke spilles med den i turneringer. Det ville medføre diskvalificering. Og så kun denne ene drivermodel fra Cleveland og med kun det gradtal (10,5). Hvor uheldig kan man være. Nogen af de andre mærker har fået mange forskellige køller erklæret ulovlige.


Så jeg kontaktede Cleveland Danmark. Har var man meget forstående og tilbød at kompensere. Fint, tænkte jeg og aftalte at gå en tur ned i ProGolf Scandinavia i Odense, hvor jeg fik hjælp af min pro Danny Kruse Sørensen. Han har bikset med mit sving hele vinteren, men tog alligevel en måling for at sikre, at jeg fik den rette driver igen.

En kort samtale i telefonen til Cleveland Danmark og Danny fik en ny driver til mig - gratis.


Det er service. Både fra butikken og fra Cleveland.


Og ved du hvad? Det var endda en af de nye Cleveland HiBore XLS, som bare er helt super at slå med. Fra første sving af gik boldene snor lige ud af rangen.


Så hvorfor ikke købe en af de nye 3W i samme serie. Nu hvor der var lidt penge til overs i golfbudgettet. Så jeg fik en med ud og teste på rangen i Blommenslyst. Den 3-wood gav mig også en helt vidunderlig sikkerhed i svinget og boldflugten, samt en pæn længde. Nu har jeg en i baggen.


Jeg er sikker på det bliver en god sæson. Og tak for hjælpen.

2 kommentarer:

Claus sagde ...

Hej!

Har netop tjekket min. Og den er sgu også ulovlig. Hmmmmm.
Har du evt. et nr. til Cleveland Danmark???

jp sagde ...

Det er rigtigt at du har fået ny kølle, men lad være med at prale med at du slår lige hver gang.