tirsdag den 16. oktober 2007

Se hvordan

Golf skal spilles. Øves. Ellers bliver det aldrig til ret meget andet end middelmådig motion. Men det er som bekendt godt nok for nogen.

Men jeg tror de fleste af os også kan li at se, hvordan det skal gøres - det med golf. Få visuelle tips. Og der er rigtig mange muligheder. Måske har du lagt mærke til, at jeg også har lagt et videolink ind på min blog. Der er bunker af underholdende golfindslag. Men instruktion, hvad med det?

Men der er mange flere muligheder. Både danske og udenlandske golfsites på nettet tilbyder instruktionsvideoer. Udnyt det og se disse videoer. Følg de råd du får og prøv dem af næste gang du er på driving range, øver indspil og måske slutter af med putting. Øver er nøgleordet.

Jeg har det fint med fremmedsprog. Engelsk er helt ok, så derfor har jeg ret hurtigt kastet min kærlighed på nogen af de større udenlandske sites om golf. Og en af dem, jeg vil anbefale meget varmt, er Golfchannel. Her kan du for et relativt beskedent beløb få al den visuelle instruktion, du må have behov for.

Det gode ved sitet er, at de ordner tingene meget logisk. Ud over hovedgrupperne som udstyr, news, fitnes, travel og podcasts har de gode undergrupper. Under instruktioner er der f.eks. en hel række undergrupper, som de har delt de næsten 2200 instruktionsklip ind i. Så bare klø på. Der er også en undergruppe for "golfers/beginners" med tips og triks for os nybegyndere.

Kender du nogen gode steder, hvor det måske er endnu billigere at få instruktion som begynder? Så kom med tippet her, please!

Ingen kommentarer: